Vinteren er over os, og du leder måske efter et sted, hvor du kan stå på skøjter. Der findes skøjtebaner flere steder i Danmark, men du kan også tage ud af landet for at finde nogle gode skøjtebaner.

Uanset om du er en haj på skøjter, eller mere ligner Bambi når du bevæger dig på is, så er det i denne tid sjovt at stå på skøjter. Det er noget mange forbinder med jul og vinter, og det var i sær i gamle dage meget populært at stå på skøjter. Der er masser af gode steder at stå på skøjter, både her i landet og andre steder i Europa. Vi viser vejen til de bedste skøjtebaner.

Toftegårds plads

På Toftegårds plads i København, er der plads til alle. Banen er 40 x 60 meter, og er beliggende i Valby. Her er det desuden gratis at stå på skøjter, og pladsen er åben døgnet rundt. Lyset slukker dog kl. 22. Så er du bosiddende i Københavnerområdet, er dette et godt sted. Du skal huske dine egne skøjter, da man på stedet ikke kan leje dem.

Skøjtebane på Torvet i Esbjerg

Bor du på den helt anden side af landet, så skal du ikke være bekymret. Der er også masser af skøjtebaner i Jylland. Skøjtebanen i Esbjerg er med sine 1500 kvadratmeter et rigtig godt sted at stå på skøjter, og er tilmed Danmarks største. Dine udendørsskøjtebane er desuden også gratis at benytte sig af. Her finder du også isrampe, isbelagt børnerutchebane og to isbump. Skøjtebanen i Esbjerg har altså en masse at byde på.

Viborg skøjtebane

Lidt længere mod øst ligger Viborg skøjtebane, som også er et besøg værd. Banen i Viborg måler 20 x 30 meter, og er derfor ikke helt så stor som den i Esbjerg. Det er dog et hyggeligt sted, og der er café i området, hvis man får lyst til en kop varm kakao eller lignende.

Kungsträdgården i Stockholm

Har du tid til en tur ud af landet, kan du prøve at tage en smut til Sverige. I midten af Stockholm ligger Kungsträdgården, som huserer en smuk skøjtebane. Det er en rigtig god skøjtebane, so bestemt er et besøg værd. Stockholm er generelt ikke en dårlig by at besøge over vinteren, da der altid er hyggeligt. Det er en rigtig vinterby.

Aarhus skøjtebane

Aarhus skøjtebane er beliggende i området lige foran Musikhuset, og er en hyggelig lille bane midt i Aarhus. Kan du godt lide at nyde en stund med dine venner i juletiden, er skøjtebanen i Aarhus en god mulighed. I Aarhus er det også gratis at bruge banen, hvis du har dine egne skøjter. Har du ikke, kan du leje et par i boden til 45 kr.

Den Røde Plads i Moskva

Ja, der er lidt langt til Rusland, men Moskva er et hyggeligt sted at være hen over vinteren. Dette ikke mindst, på grund af deres 3000 kvadratmeter store skøjtebane, der er en af Europas bedste. I vintermånederne finder op mod 100.000 skøjteløbere vej, til denne fantastiske plads i Moskva. Der er desuden mange arrangementer på stedet i forbindelse med blandt andet både jul, nytår og valentinsdag. En tur på skøjter koster 40 kr., men mon ikke du tænker mere over flybilletten? Det skal du dog ikke være bekymret over. I skrivende stund får du flybilletter til omkring 1500 kr. tur/retur fra København.

Så har du lyst til at tilbringe noget af vinteren på skøjtebanen, er det bare med at komme afsted. Om du vil gøre det her i Danmark, eller tager på vinter eventyr i udlandet, er op til dig selv. God fornøjelse!

Tilbage