London er en by mange danskere rejser til. Man kan flyve billigt til London, hvilket gør det yderst attraktivt. I London er mulighederne mange, hvis du vil have en god oplevelse, og der er noget for enhver smag. Hvad enten du er til fodbold, mode eller kulturhistorie, så finder du det hele i London. Mange kender til London Eye, Tower of London, Buckingham Palace og andre berømte seværdigheder. Men hvad skal du se og opleve i London, hvis du allerede har set de andre ting? Det kommer vi med bud på her.

Little Venice

Venedig er en af de mest romantiske byer i verden. De smukke kanaler der fungerer som gader, er simpelthen fantastiske. Men faktisk behøver du ikke at tage længere end til London, for at opleve noget lignende. London har nemlig deres eget svar på den smukke italienske by, som specielt er et flot sted om sommeren. Her finder du hyggelige caféer, og kan gå ture langs vandet. Selvfølgelig kan du også få en kanalrundfart, som kan du få for mindre end 100 kr.

Wilton’s Music Hall

Mange forbinder nok det at drikke en øl i England, med et besøg på en pub. Er man mere til en lidt anderledes stemning, end hvad man finder på en traditionel pub, er Wilton’s Music Hall en glimrende mulighed. Stedet er opført i en traditionel victoriansk stil, og huserer mange forskellige musik arrangementer. Tag forbi og få en drink eller en pint – det er uden tvivl et sted der er værd at se i London!

Emirates Air Line

Ja, du kender jo nok til London Eye, og har enten selv set, eller hørt om den smukke udsigt man har fra øjet af London. Det er selvfølgelig også en af de ting, man skal se i London. Men Emirates Air Line er et alternativ til dette – og et godt et af slagsen. Med Emirates Air Line får du perspektivet fra den anden side af byen, nemlig øst. Du kommer til at sidde i en vogn på en svævebane. Det er desuden en hel del billigere end en tur i London Eye, turen kan fås for under 100 kr. Så har du prøvet London Eye, eller vil du bare gerne prøve noget anderledes, så smut en tur op i vognene på Emirates Air Line.

Se en fodboldkamp

Du kender nok Chelsea, Arsenal, Tottenham og de andre store hold, der har deres stadion beliggende i London. Men kender du Milwall, Brentford og Charlton? Det er oftest en lige så stor fodboldoplevelse, at tage på en af disse stadions. Sagen er nemlig den, at du får den mest autentiske fodboldstemning her. De store hold stadions, er nemlig oftest fyldt med turister, der har travlt med at tage billeder med deres iPad. På disse mindre stadions, har folk travlt med at drikke øl og synge – og det giver altså en bedre stemning! Ligegyldigt om man er til fodbold eller ej, så er det en sjov og anderledes oplevelse i London.

London Science Museum

London Science Museum er seks etager fyldt med underholdning for folk I alle alder. Du kan oplevelse alt fra 3D simulatorer, til alverdens nye teknologier. Desuden er denne attraktion gratis, så det er bare med at komme afsted.

Der er altså flere forskellige ting at se i London, som du ikke nødvendigvis kendte til. London er så billig at komme til, at det er et sted man sagtens kan besøge flere gange. Vi håber at du med denne guide, har fået inspiration til din næste tur til London.

Tilbage